Mangler du en gave til en særlig person? Personlige gaver er de bedste, men det er også en god idé at være lidt kreativ og ikke kun holde sig til en ønskeliste. Hvis du kender en, der elsker at gå til hånde i køkkenet, lave god mad eller drikkevarer, så kan du få lidt inspiration til gaveideerne. Læs videre eller find flere gaveinspirationer her.
Til manden, der elsker junkfood
Bare fordi man ofte går i køkkenet, behøver man ikke være mesterkok. Det kan være, at man er mesterlig god til at lave den perfekte burger eller lave sin egen pizzadej fra bunden. Til manden, der elsker pizza, er en dyr men fantastisk gave en pizzaovn. Med en pizzaovn og en pizzaspade kan enhver mand føle sig som en rigtig kok på en italiensk restaurant og lave sprøde, lækre pizzaer til hele familien. De kan også fås i en mindre og billigere udgave, der kan stå på et bord i køkkenet.
Der er dog risiko for, at han aldrig vil lave andet. Hvis manden er mere til burger og pommes frites, kan hans arbejde gøres nemmere med en hamburgerpresser og en frituregryde. Selvom en mand elsker at lave maden selv, plejer han også at elske de gadgets, der gør arbejdet lidt sjovere. Hvis du er ude efter en sjov gave, kan du også købe en hot dog maker, der kommer i mange forskellige varianter. Det kan være en sjov og hurtig aftensmad til aftener, hvor han og vennerne skal se fodboldkamp.
Til manden, der elsker slowcooking
Til manden, der elsker finere madlavning og mørt kød, der tager timer at tilberede, kan du købe en Sous Vide. Med en Sous Vide bliver maden tilberedt præcist, som manden vil have det og smager af meget mere. Den kan også tilberede grøntsager og er en perfekt gave, hvis han elsker at eksperimentere med nye ting. Du kan også købe en slowcooker, der også gør kødet mørt og grøntsagerne sprøde og kan bruges til at tilberede mange forskellige retter.
Til kødelskeren
Hvis manden er kødelsker, kan en grillpande være en god idé. Med en grillpande bliver kødet ikke stegt i eget fedt, men bliver grillstegt. Det kan være en billigere idé end en ny grill og en god gave til mand, der savner grillmaden i vinterhalvåret. En sjov gadget til en kødelsker kan også være en marinadesprøjte, så der kan komme marinade ind i kødet og gøre det mere saftigt eller en røgpistol, der kan ryge kødet. Røgpistolen kan dog også bruges til meget andet.
Du kan også købe en kødkniv. Der er også mange forskellige knive i forskellige prisklasser, så du kan vælge, hvad du har råd til og hvilke knive, der er anbefalet af kokkene. Alternativt kan du købe en knivsliber, der også kommer i forskellige udformninger.
Til bagermesteren
Elsker manden at bage fremfor alt, er der også mange forskellige gadgets og udstyr. Du kan få hævekurve til surdejsbrød og forskellige brødforme afhængigt af, hvad han bedst kan lide at lave. Der er røremaskiner, der kan fås både til bagningen, men også til gryder. Hvis han foretrækker at bage søde ting, er der mange varianter af vaffeljern og donut makers.
Noget så simpelt som en krukke til småkager kan være en sjov, lille gave. Du kan også købe en dejskraber, der gør samling af dejen og rengøringen af køkkenet nemmere for bageren. Til manden, der elsker desserter, kan du også købe en créme brûlee brænder eller en chokoladefontæne.
Til kaffe- og øldrikkeren
Manden, der elsker køkkenet, behøver ikke at få en gave, der er relateret til madlavning, men kan få en gave, der supplerer maden. Du kan købe øl- eller vinpakker, der går godt til hans madlavning eller udfordrer hans smagssanser og får ham til at prøve nye drikkevarer. Er han meget ølglad, kan du også købe et ølkrus med hans navn eller en ølhane til køkkenet, så han kan tage et krus, mens han laver mad.
Hvis manden er mere til kaffe end øl, kan du også få mange forskellige kaffekrus til en lille, sjov gave. Der er findes uendeligt mange former for kaffekrus. Du kan få et, der fortæller ham, at han er verdens bedste ægtemand, søn, bror eller far. Du kan også få et krus, der har et tema fra en film eller en franchise, som han godt kan lide. Selvom det er en lille ting, kan det blive en god, personlig gave.
Hvis manden er mere til sunde drikke, kan han få en smoothieblender og lave sine egne frugtdrikke. Til frugter og grøntsager til smoothies og til den daglige madlavning kan der også fås mange skærebræt og grøntsagshakkere, der skærer og twister grøntsager og frugter i mange forskellige former.