Så er sommerferien overstået, og det har været skønt! Masser af vin, grillmad og afslapning på stranden. Is sammen med børnene – måske noget slip indkøbt og kørt hjem over grænsen?
Det har været skønt, men måske har det også kostet lidt på livvidden? Bruger du et hul længere ude af bæltet end du plejer?
Overvægt er ikke bare hårdt for dit tøj. Det kan også påvirke dit selvværd at du nu pludselig føler dig mere overvægtig end du plejer. Og overvægt kan også være usund.
Men er der ikke noget, du kan gøre for at gå imod den udvikling, og i stedet få et vægttab?
Gør en forskel for dig selv med sundt vægttab.
Der er mange ting, du kan gøre for at gå imod din nyvundne overvægt og i stedet arbejde dig mod et vægttab. Vi har samlet de 10 vigtigste ting, som du kan gøre herunder – og ovenikøbet uden at du behøver at købe et kort i dyre domme til et fitnesscenter:
- Skær ned på kalorierne: Det lyder banalt, men grundlæggende er det forudsætningen for et varigt vægttab. Du skal spise færre kalorier, end du forbrænder.
- Spis mere frugt og grøntsager: Frugt og grønt er ikke så kalorieintensive som alle de dejlige ting, som du har spist i sommerferien. Samtidig kræver de mere energi for kroppen at fordøje. Så de holder dig mæt i længere tid, og feder ikke så meget.
- Få mere motion: Du kan godt få motion uden fitnesscenter. Find den i hverdagen: Tag trappen. Gå en tur i frokostparken eller efter arbejde. Lav havearbejde. Tag cyklen på arbejde i stedet for bilen – så passer du også på miljøet. Eller leg med dine børn på trampolinen eller leg tagfat i haven – der er mange muligheder.
- Begræns portionsstørrelser: Selvom vi føler, at vi spiser sund mad med få kalorier, så handler det også om madmængderne. Du kan godt spise sundt, og samtidig tage på, hvis du spiser for meget. Søg en mæthedsfølelse, som er sund – dvs. at du ikke nødvendigvis føler dig meget mæt, men bare ikke længere er sulten.
- Undgå mad med højt fedtindhold: Mad med højt fedtindhold er meget kalorierigt. Rødt kød, fede saucer, friturestegte madvarer – alt sammen er det eksempler på mad, der har et højt fedtindhold.
- Undgå sukkerholdige drikke og slik: Sukkerholdige drikke og slik indeholder ikke nødvendigvis fedt – med de indeholder meget sukker. Og det øger altså også vægten. Så tag et glas vand – eller til nød et light sodavandsprodukt, hvis du bare savner smagen af sodavand.
- Undgå forarbejdede fødevarer: Forarbejdede fødevarer er ofte dem, du møder i frysedisken i dit supermarked. Frosne pizzaer og pommes frites. Den type fødevarer har ofte fået tilsat fedt og kemiske stoffer for at gøre smagen bedre og øge holdbarheden. Prøv i stedet at spise mad af friske råvarer.
- Drik rigeligt med vand: Vand er noget af det sundeste, der findes. Og faktum er, at de færreste af os drikker nok vand i løbet af dagen. Vand indeholder ingen kalorier, holder din krop hydreret, og udsætter og reducerer din følelse af sult. Så hav en kande vand stående på dit arbejdsbord, så du kan få drukket noget vand i løbet af din arbejdsdag.
- Få nok søvn: Sover du for lidt, kommer din krop i en form for alarmberedskab, fordi den ikke føler sig i balance. Og et af de signaler, som din krop sender til hjernen, er, at den har brug for mere mad. Det er et ældgammelt signal, fordi kroppen ønsker at bygge ekstra depoter, hvis den synes den mangler. Så hvis du sover nok og føler dig udviklet, så vil du ikke ligge under for den reaktion.
- Undgå stress: På samme måde som for lidt søvn er for meget stress af det onde, hvis du ønsker at tabe dig. Effekten er den samme; stress bringer din krop i alarmtilstand, og i den tilstand, får din hjerne signal om at den skal ”polstre sig”. Dvs. sørge for, at du opbygger nogle ekstra energidepoter. Undgår du stress, undgår du disse signaler.
Som du kan se, er der nogle ting, der er gode at gøre mere af, og nogle ting, du skal gøre mindre af:
- Mere vand, grøntsager, frugt, motion og søvn.
- Mindre kalorier, stress, forarbejdede fødevarer, slik, sodavand, mad med højt fedtindhold og portioner.
Der er ikke nogen, der beder dig om at lave dit liv fuldstændigt om fra dag til anden. Men hvis du kan arbejde dig mod de ting, du skal have mere af, og væk fra de ting, der skal være mindre af, så er du godt i gang. Det handler om at etablere gode vaner her – ikke en eksplosion. Det, du forandrer, skulle gerne være starten på en varig forandring, der kan virke i resten af dit liv.
Vægttab gør dig til et nyt menneske
Du vil føle dig som et nyt menneske efter et vægttab. Du vil føle dig lettere og med mere overskud – du vil få mere mod på livet. Og du kan byde tøj velkomment tilbage, som du måske ikke har kunnet passe i flere år.
Og du vil få mod på at købe noget nyt tøj til erstatning for alt det gamle tøj, der nu er for stort.
Men vigtigst af alt; nu har du fået en ny, god vane med en god livsstil, som du kan følge resten af dit lange liv. Tillykke!